Mød folkene bag GOZOA, Backyard Panzers og Olsen Banden spil på Buster Festival

Er dit barn vild med sjove apps og spil, så tag til Buster festival søndag den 15 september mellem 11-17 i Pumpehuset, København V.

Her kan I slå jer løs i helt nye danske spil og apps, prøve kræfter med forskellige workshops og vinde skønne præmier i bingoshow og konkurrencer. En hel dag med masser af spas og underholdning.

Der også mulighed for at hilse på folkene bag de skønne Gozoa apps.

Gode Apps til Børn - Gozoa Logo

 

Se mere på Buster.dk eller tryk her

Og modtager du Buster.dk’s nyhedsbrev kan du endda komme gratis ind.

Rigtig god fornøjelse

Fra Buster.dk

BUSTER fester i Pumpehuset 2.0

For 2. år i træk siger vi farvel og på gensyn med et brag, når vi inviterer til fest og ballade i Pumpehuset søndag d. 15. september kl. 11.00-16.00.Du kan slå dig løs i helt nye danske spil, prøve kræfter med forskellige workshops, vinde skønne præmier i vores kæmpe bingoshow, se film og spille med i en kendt dansk film via en greenscreen!På scenen styrer den altid underholdende skuespillerduo OP og NED løjerne og sørger for, at du får en uforglemmelig eftermiddag, når vi lukker og slukker for den 13. festival.

Program d. 15. september kl. 11.00-16.00:

Workshops, spil og film kører hele dagen

Kl. 12.00: Koncert: Awkward Turtles
Kl. 13.30: BUSTERs Bingoshow
Kl. 15.00: Koncert: Mango Tango Band

Kun billetsalg i døren

Skuespiller for en dag!
Har du altid drømt om at spille med i en rigtig film? Så får du chancen her! Ved hjælp af en greenscreen kan du spille med i de danske kassesucceser: MGP Missionen, Otto er et næsehorn eller Antboy.

Kreative værksteder
Så er det tid til at slippe kreativiteten løs i vores animationsworkshop, hvor du former farverige figurer og vækker dem til live i en lille film, eller i vores motion-comic-workshop, hvor du kan lave din helt egen manga-filmfortælling med billeder, effekter og musik.

Scenen
Vi gentager sidste års succes: BUSTERs Bingoshow, hvor du kan vinde alt fra teater- og biografbilletter til bøger, spil og film. Mango Tango Band og Awkward Turtles er to skønne ungdomsbands fra Københavns Musikskole, som kommer og giver den gas på scenen.

Spil spil spil!
I det nye Olsen Banden-spil kan du planlægge dit helt eget kup, mens du i eventyrspillet Beyond Beyond kan følge kanindrengen Johan ned i Fjerkongens magiske rige i hans søgen efter sin forsvundne mor. Machineers er et eventyr-puslespil, hvor du kommer i lære på et værksted og skal reparere biler, og i monsterbygge-spillet Wanted: Igor kan du konkurrere om at blive Dr. Frankensteins nye assistent! I Backyard Panzers skal du med mobilen i hånden ud og løbe rundt for at finde og skyde dine venners tankvogne, og i Gozoa bliver dine matematiske evner testet!

Kom gratis til fest!
Som modtager af vores nyhedsbreve kan du komme gratis ind til publikumsfesten, du skal blot printe og medbringe mailen. Max. 4 per familie.
Du kan stadig nå at tilmelde dig nyhedsbrevet! Find det på buster.dk under fanen ‘nyhedsbrev’.

Leave a Reply

Pin It on Pinterest

Delinger
Del dette