Der er sikkert mange der tænker hvordan gør man når man skal udvikle en app, hvad koster det, kræver det meget, er det det værd og meget meget mere.
Jeg har i den forbindelse interviewet skaberne bag app’en legehjul
De er en ganske almindelig familie. Mor, far og tre børn med job, skole, fritidsinteresser og hverdag. Og de elsker at lege, de syntes der er noget helt magisk ved at lege.
Herunder kan du læse lidt om deres historie
Hvorfor valgte i at lave legehjul?
Vi valgte at lave legehjul fordi vi ville hjælpe og inspirere vores børn igang med den gode leg. De oplevede et højt konfliktniveau i skolen, især i frikvarteret og konflikterne tog desværre også en del af undervisningstiden. Konflikterne handlede ofte om hvem der skulle bestemme, hvem der skulle være med, hvor mange der kunne være med og hvem der først skulle være fanger osv osv.
Vi udarbejde et papirshjul og arrangerede legedage, (med resten af forældregruppen) og de var en stor succes. Legehjulet blev hængt op i klassen og børnene skulle så selv bruge det i dagligdagen. Det blev dog hurtigt et problem at børnene ikke kunne huske reglerne efter et stykke tid, de lå jo bare som PDF ved hjulet og regler er svære at læse og forstå selv. Lærerne havde ikke tid til at følge op på regler og havde sjældent tid til at hjælpe legen igang. Derfor blev legehjul hurtigt en støvfanger selvom ideen var god og alle bakkede op om den. Det var som du nok også har gættet også sådan ideen til appen opstod 😉 Vi tænkte at det ville være en stor hjælp og et super godt redskab hvis legehjul kunne blive til en app og endnu bedre kunne bruges på skolernes smartboards. Altså brug det digitale til det aktive og sociale.
Yderligere mener vi, at legen kan bidage med udviklingen af mange kompetencer. Børn lærer feks. socialt, sprogligt og motorisk rigtigt meget af at lege og vi mener at fundamentet for børns indlæring ligger lige her. Leg er læring og et godt frikvarter med magisk leg er vigtigt for læringsmiljøet. Og så er legen jo også ren motion og sjov 🙂
Hvordan gjorde i så ?
Vi kontaktede vores netværk og begyndte at undersøge priser på udviklingen. Det var svært fordi det hurtigt blev meget dyrt og fordi hele App branchen er et TYS, TYS område. Fortæl os din idé, men uden at afsløre den, for tænk nu hvis nogen stjæler ideen 🙂
Da vi så endelig fandt en udvikler brugte vi knap et år på at udvikle funktionaliteten og designe appén, men den udvikler vi arbejdede med sprang fra og vi måtte starte forfra med en ny. Derfor var appen meget lang tid undervejs og testfasen var ikke problemfri. Appén drillede og alle fejl skulle opdages og fjernes inden opload.
Vores app-rejse har været lang, dyr og koster os stadig rigtig mange penge. App’en skal udvikles, flere lege skal på og alt koster penge. Hele familien er med på rejsen og vi har lært utroligt meget og gør det stadig. Hvordan fungere AppStore, GooglePlay, hvor og hvordan gør vi opmærksom på app’en, hvilken kategori skal den oploades i.
Vi har valgt at lave en betalingsapp, men burde den være gratis – hvordan tjener man så sine penge ind ?? osv. Lige præcis den problemstilling med gratis har fyldt en del hos os. Vi er så trætte af gratis apps der er halve versioner, eller hvor der hele tiden popper reklamer op og vil gerne have et kvalitetsprodukt uden overraskelser – Når du køber legehjul, køber du en hel app og får også alle de nye lege med i købet.
Vi brænder for ideen og legen og er slet ikke færdige med at tænke i udvikling og nye tiltag for at sprede legens magi og en #legeEpidemi2015
Ville i gøre det igen?
Ja, vi ville helt klart gøre det igen, men det har kostet så mange ferie- budgetter så uden finansiel opbakning fra en eller anden kant er det næppe realistisk 🙂
VH Manja og familien
Du kan besøge deres side www.legehjul.dk her
P.S. Læs min anmeldelse af legehjul her
En lille konklusion
Hvis du ønsker at lave en app, så lav en om noget du brænder for. Hvis du vælger ud fra at du bare skal tjene penge kan det blive sur pligt, men hvis det er noget du kan lide så vil det ikke være så slemt at bruge penge og tid på det.
En anden ting er, forbered dig, tænk din app igennem inden du sætter den igang… har du ikke tænkt den igennem bliver der hurtigt rettelser, tilføjelser og ændringer der kan koste dig dyrt. Og der betaler man ofte bare ved kasse 1 når man har et firma på sagen.
Nå ja, og undersøg markedet, er der andre der laver det samme, så har du konkurrence fra starten af, det samme gælder for udviklere, der kan være stor forskel på priser, men også om de kan løfte opgaven.