Nu er der godt nyt for de mindste: For Rynkeby, der måske nok er mest kendt for den dansende abe Rynke, udkommer i dag med en helt ny app til børn: Rynkes Jungle.
Er dine børn også vilde med Rynkebys reklame med den søde, dansende abe Rynke? Så er der godt nyt. For nu følger Rynkeby deres reklame op med en helt ny app til børn ved navn ”Rynkes Jungle”.
Spillet, der både er lærerigt og sjovt, foregår i et 3D miljø, som er opdelt i 3 scener: Frugtbusken, Bjergdalen og Papegøjegrenen. Her kan spilleren rykke Rynke frem og tilbage fra scene til scene og afprøve de mange kreative og sjove spil. I bjergdalen kan du fx drille Rynke ved at kilde ham på maven, få ham til at prutte eller måske lave en sjov titte bøh- leg, som helt sikkert nok skal få smilet frem på de mindstes læber. Du kan sågar få Rynke til at danse!
Du kan også møde den sjove papegøje, der efterligner, hvad du siger med en finurlig og sjov stemme – et hit blandt de små!
Spillet indeholder også mere lærerige spil. F.eks. kan du lære, hvilke frugter der har hvilke farver i Frugtbusken, hvor det gælder om at farvelægge frugter i de korrekte farver. Du kan også blive bedre til at huske i Vendespillet, der er opbygget ligesom det velkendte Memory spil med 8 forskellige frugtpar, som du skal parre, samt mange andre sjove spil.
Alle spil i Rynkes Jungle afsluttes ved, at den søde Rynke mikser dine optjente frugter sammen i en blender, laver en lækker frugtjuice og bøvser. Velbekomme!
Den nye app er gratis, og der er ikke tilføjet in-app køb eller annoncer, som man ellers ser i mange andre gratis børnespil. Det betyder, at forældre kan føle sig helt trygge ved at lade deres små poder spille sammen med Rynke i Rynkes Jungle. Spillet kræver end ikke internetforbindelse, så du kan trygt tage det med på ferie, når der skal ro på bagsædet eller de små skal aktiveres i
Ønsker du at hente Rynkes jungle kan du bruge “Hent i…” ikonerne herunder og på den måde støtte www.GodeAppstilBørn.dk. På forhånd tak.
Rigtig god fornøjelse!
Rynkeby præsenterer: Rynkes Jungle – Det officielle spil, inspireret af Youtube-hittet med den dansende Orangutang Rynke: http://youtu.be/GMfdCryHYj8
Kom og leg med Orangutangen Rynke i hans lille krog i junglen. Han elsker at danse, men du kan også kilde ham, give ham high fives, lege tittebøh og meget mere. Mød også den søde Papegøje som aber efter hvad du siger en en rigtig sjov stemme.
Rynkes Jungle er et børnevenligt univers med Dansk tale, som har stimulerende og underholdende spil til børn i alderen 3 år og opefter.
INDHOLD
* Malespil
* Vendespil
* Frugtjagt
* Dansesjov
* Den efterabende papegøje
* og mere til..
Rynkes Jungle er for børn og derfor koster app’en ikke noget. Der er heller ingen reklamer eller ”in-app” køb. App’en trækker alm. brugsstatistik men disse data er anonymiseret og vil ikke viderebringes mhp. reklame el. lign.