Gode Apps til Børn - Bien og Marie

Bien og Marie

Her til aften testede Smilla og Jeg App’en Bien og Marie.

Bien og Marie er et spil for eventyrlystne børn eller barnlige sjæle 😉 Spillet har en hyggelig historie, spændende figurer og lærerige øvelser.

I spillet følger man de to venner, Bien og Marie, der er på jagt efter en stjålen krone. Tyven har været fræk og har både stjålet kronen og drillet nogle af de andre dyr i skoven, så barnet samt Bien og Marie må hjælpe dem alle og samtidig finde ud af, hvordan de kan få kronen tilbage.

Jeg lagde mærke til at Smilla flere gange var hurtigere end spillet i starten (man bliver guidet med en finger der viser hvor man skal trykke), så det skabte lidt forvirring for hende da hun så troede det ikke lige var det hun skulle alligevel. Men derefter gik det nemt.

Gode Apps til Børn - Bien og Marie Gode Apps til Børn - Bien og Marie

I løbet af de næste par måneder kommer der flere øvelser i spillet, fx leg med bogstaver eller tal, som vil kunne tilgåes via tavlen i “klasselokalet” i Bikuben.

Spillet er lige blevet udgivet til iOS men har været ude i et års tid på OSX, hvor den fik en ret fin anmeldelse af Gamereactor hvor den også toppede som #1 på OSXs ”Top 10 Mest Solgte” i kategorien ”Børn” i Danmark i en periode.

Bien og Marie findes både til Ipad og Iphone og koster 7 kr

Ønsker du at hente Bien og Marie kan du bruge “Hent i…” ikonet herunder og på den måde støtte www.GodeAppstilBørn.dk. Det koster dig ikke ekstra, men er en måde at støtte Gode Apps til Børn.

Gode Apps til Børn - Hent Bien og Marie i App Store