Vi har testet eventyrspillet The Lost City og var bogstavlig talt ”lost” fra omverden, i den tid det tog os at teste spillet. NØJ, hvor er det bare en fed APP!
Den indeholder det hele lige fra hjernegymnastik, til underholdning og app’en er helt igennem en rigtig god oplevelse og udfordring. Den kan bruges alene, men egner sig i den grad også til samarbejde og to hoveder tænker som bekendt bedre end et.
Nu vil vi jo ikke røbe alt for meget, men er man til eventyr, mysterier, historiefortælling, udfordringer, problemløsning og lidt kreativ så kan vi klart anbefale at lege med den her APP. Vi har testet appen i en bred aldersgruppe, den yngste var 7 år, den ældste 39 år og alle var godt underholdt 😉
Selv om vi har udviklet legehjul app’en, har vi faktisk ikke stor og bred erfaring med alt for mange apps. Vi er lidt gammeldags og foretrækker generelt et brædtspil eller en fysisk leg, men The Lost City sætter en høj standart og åbner i den grad op for de suveræne muligheder der ligger i den digitale verden. Med apps som denne bliver der ikke ”kun” underholdt, der bliver udfordret og det er i den grad et spil, der kan være med til at styrke og inspirere samarbejdet, et rigtigt socialt spil 🙂
Vi anbefaler, at I spiller spillet på en tablet for at få alle spillets fine detaljer lidt større, og fordi det er lettere at være flere om en stor skærm.
Rent teknisk tog det os lidt tid at finde ud af at ændre sprog i appen. De ældste testere foretrak da også den engelske version, men de yngste ville helst selv kunne gennemføre spillet, uden konstant voksen hjælp. Det er dog helt simpelt at ændre sproget men for novicer som os ….;0) ps. Det skulle jo bare gøres i ”options” ;0)
Når Appen starter op er der 4 muligheder: Start, Instructions, Other games og options. Vi anbefaler helt klart, at I bruger tid på at læse instruktionerne og indstiller sproget for at få den bedste oplevelse 🙂
Selve spillet er rent teknisk lige til, og har du læst instruktionerne, er du godt klædt på til at løse gåder, finde Clues, læse kort, samle hjælpemidler og åbne op for flere områder af ”The Lost City”. Nogle gange ventede vi i spænding på at nye ”Clues” blev tilgængelige, men vi blev bare også så stolte, når vi selv løste en gåde uden at benytte dem. Vi ville dog aldrig kunne genneføre spillet uden at benytte nogle af de mange ”Clues” der kommer i spillet løbende.
Vi fik mange hyggelige timer til at gå med spillet, og det er bestemt købet værd. Appen er så fin, også grafisk og det er svært at finde noget vi ikke kunne lide! Det skulle da lige være, da vi var færdige med spillet, for vi kunne sagtens bruge mere tid i eventyret om The Lost City.
Der er dog 3 ting der kunne forbedre vores helhedsoplevelse, men de er i den grad i småtingsafdelingen 😉
- Musikken på appen er ret ensformig i længden, til gengæld er der søde lydeffekter gennem hele spillet, så det duer ikke at fjerne lyden
- Kortet, man orienterer sig på gennem hele spillet, skifter ikke årstid (vi siger ikke mere;)
- Det vil være en klar forbedring, hvis appen havde en ”læs højt” funktion, når man som os har en svag læser, vil det være en stor hjælp.
Appen anbefales fra 4 år, men vi mener, det er en fordel, hvis man er lidt ældre eller bruger appen med en voksen, en ældre søster eller bror. Som skrevet tidligere har appen stor social værdi og lægger i den grad op til samarbejde.
Hos os vagte det også stor morskab, at den voksne generation ikke var så ”skarpe” til spillet som de yngste, der var ret mange timers forskel på gennemførselstiden 🙂 Så det måtte vi høre fra længe.
Flere apps som The lost city
Der er 3 apps i samme genre som The lost City og alle 3 kan købes samlet for 25 kr 🙂 Enkelvis løber app købet op i 40 kr , så her er lidt at spare. Der er ikke tilkøb i appen, så når du først har købt, er der fuld adgang til spillet.
Vi har valgt at hente alle 3 apps i serien og skal helt sikkert gennemføre dem på ny, når der er gået lidt tid, de er pengene, oplevelsen og tiden værd ;0)
Appen findes på flere sprog og har I store børn, som os, bliver spillet kun sjovere og mere udfordrende ved at gennemføre spillet på f.eks. engelsk eller tysk. Totalt win, win. Stor underholdningsværdi og sprogtræning!
Kort info om The Lost City
Vi har testet På Iphone og Ipad! Her anbefales den til børn fra 4 år.
Findes under kategorien: Spil
Appen udkom i første version 1.0 – 31. januar 2012 og er løbende opdateret. Version 1.06 er fra 11. august 2014 og det er den vi har haft fornøjelsen af at teste.
Udviklet af Fire Maple Games ( Joe Kauffman) som har lavet en del apps.
The Lost City er findes til iPhone og iPad hvor den koster 16 kr og til Android hvor den koster 16 kr
Rigtig god fornøjelse
Store legehilsner Familien legehjul