Lad dit barn lære bogstavers form, skriveretning og lyd i Knæk læsekoden.
Denne anmelderroste app har fokus på at lære bogstavernes lyde i stedet for navnet, og det er en fordel når det kommer til læsning og forståelse for udtale.
Desuden byder Knæk læsekoden på ordbilleder, hvor barnet lærer nogle af de 120 mest brugte ord som ordbilleder. Dette gør at barnet bare ved at se ordet kan læse det, og det en stor fordel da mange ord ikke skrives som de udtales.
Knæk læsekoden findes i App store til iPad og iPhone og koster 29 kr
Ønsker du at hente Knæk læsekoden kan du bruge “Hent i” ikonet herunder og på den måde støtte www.GodeAppstilBørn.dk
Rigtig god fornøjelse!
- Testvinder og 5/6 hjerter i Politiken
- Seriøs lærings-app til den første daglige læsetræning
- Supplement til skrivehæfter og læsetræning
- Bogstavlyde frem for bogstavnavne
- 120 mest brugte ord som ordbilleder
- Store bogstaver for de øvede
Formål
Formålet med ’Knæk Læsekoden’ er at træne det vigtigste ved læsning: bogstavernes form, skriveretning og lyd. Børnene kan lære at bogstaver repræsenterer lyde, der sammen giver ord, som har en betydning.
Brug app’en 10 minutter hjemme sammen med dit barn eller i skolen som variationsmulighed til den første daglige læsetræning. Børn i børnehaver, der er nysgerrige efter bogstaver, vil også synes, appen er spændende.
Bogstavlyde
Børn lærer ofte bogstavernes navne i stedet for bogstavernes lyde. Det betyder, at børnene skal forholde sig til noget, som de ikke konkret kan bruge til deres første læsning, og som de ofte skal aflære igen, når skolen præsenterer lyde, som de skal læse med. I ‘Knæk Læsekoden’ bruges udelukkende bogstavlyde.
Ordbilleder
Desværre er alle danske ord ikke lydrette (fx ‘ikke’, ‘vil’ og ‘noget’). Mange af de 120 mest brugte ord på dansk staves ikke, som de lyder. Derfor er det en kæmpe hjælp at lære disse som ordbilleder. Her skal børnene bare genkende ordet ligesom de genkender deres eget navn eller et stort gult M, der betyder McDonalds. Derfor trænes de 120 ord som ordbilleder i ’Knæk Læsekoden.
Små bogstaver
Mange børn lærer som det første de store bogstaver (majuskler). Naturligvis skal disse også læres, men det skal først ske, når børnene kan de små bogstaver, da det er lettere at forholde sig til én form på en lyd end to. Med de små bogstaver lært, kan de oven i købet genkende bogstaverne i de bøger, de skal læse.
Indholdet i Knæk Læsekoden er udviklet af erfarne dansklærere og specialundervisere. Den adskiller sig fra andre læse-apps ved, at det er bogstavernes lyde, der er fokus på, og at børnene selv skal skrive bogstaverne på skærmen med rigtig skriveretning.