Animationsfilmen Frost fra Disney handler om prinsesserne Anna og Elsa der vokser op som tætte søstre, og lillesøsteren Anna elsker, når Elsa bruger sine magiske kræfter til at skabe is, sne og kulde. Men da Elsa’s evne bliver skyld i et uheld, beslutter deres forældre at skille de to søskende ad samt skjule Elsas kræfter for både omverdenen og Anna.
Efter nogle år afgår regentparret ved døden, og Elsa skal krones som dronning, og bliver nødt til at komme frem og samtidig blive genforenet med sin søster. Men Elsa mister kontrollen over sine kræfter. I raseri kommer hun til at indhylle kongeriget i evig vinter, og flygter langt op i bjergene.
Nu må den altid optimistiske Anna danne par med is-eksperten Kristoffer og hans trofaste rensdyr Sven og den levende snemand Olaf for at bryde den isnende forbandelse.
Disneys animationsfilm er inspireret af H.C. Andersens klassiske eventyr Snedronningen om en ond dronning, der får små børn til at glemme barnetroen. Handlingen i Frost er slet som Snedronningen, Ja troldspejlet siger at det eneste der er tilbage er sneen 🙂
Frost modtog 2 Oscars
Frost har vundet bedste animationsfilm
Man kan jo godt forstå den har vundet en Oscar for bedste animationsfilm, effekterne er fantastiske, jeg er specielt vild med der hvor Elsa får is slottet frem.
Frost har vundet bedste originale sang
Sangen Let It Go skrevet af Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez, vandt en Oscar for bedste sang. Den er sunget af Idina Menzel i rollen som “Snedronningen” Elsa.
Sangen er jo også på dansk hvor den er sunget af Maria Lucia Heiberg Rosenberg og hun gør det virkelig godt, den hedder Lad det ske
Jeg synes denne børnefilm er helt igennem fantasisk, og den har alle de klassiske elementer der skal til for at skabe en rigtig Disney film.
Smilla har set den flere gange, ja det har vi nu også for den sags skyld.
Og hvis du har muligheden så se den i 3D, det er helt klart en oplevelse værd.
Rigtig god fornøjelse.