Mindfulness for Børn indeholder guidet meditation i børnehøjde men kan sagtens bruges af voksne også.
Jeg gik tilbage i September måned ned med stress, der medførte svær angst. I mit forløb for at komme mig har jeg gået til psykolog, og her hørte jeg for første gang om mindfulness.
Mindfulness handler om at være åben og nysgerrig på det som er. Ikke at ankomme til et nyt sted. Forskning viser at meditativ træning gør sindet mere åbent, modtageligt, selvobserverende og venligt. Mindfulness er den totale accept af præcist det, der foregår i din krop og dine tanker lige nu – uanset om det tilsyneladende er “positivt” eller “negativt”. Meditativ åbenhed er en invitation til at værdsætte dig selv og verden med alle dens sansninger, følelser og associerende tankerækker.
Når børn (og voksne) skal lære at meditere, er det vigtigt at det ikke er under tvang. Børn kan opmuntres til at meditere, men det skal være frivilligt!
Da smilla ikke er ældre har jeg primært brugt det selv når jeg har brug for at finde ro, men Smilla har flere gange sat sig sammen med mig og slappet af, men det kun kortvarigt. Det kan godt kræve lidt øvelse, og specielt hvis man er stresset, så kan det være meget svært at finde ro.
Da jeg var mest stresset flakkede mine øjne hver gang jeg lukkede dem, og jeg kunne have svært ved at blive ved at følge sessionen, men jo mere man prøver jo nemmere bliver det. Så giv ikke op hvis det ikke virker første gang.
Mindfulness for Børn er dansk og udviklet af Pia og Jannik Holgersen, den indeholder 3 guidede mindfulness sessioner på henholdsvis 3:50, 5 og 11:30 minut samt 12 minutter med afslappende bølgeskvulp fra Bornholm.
Mindfulness for Børn findes til både Ipad og Iphone samt til Android. Prisen er 29 kr.
Ønsker du at købe Mindfulness for Børn kan du bruge “Hent i…” ikonerne herunder og på den måde støtte www.GodeAppstilBørn.dk. Det koster dig ikke ekstra, men er en måde at støtte Gode Apps til Børn.
På forhånd tak.
Ønsker du flere øvelser så tjek disse link