Lydbøger for børn

Lydbøger for børn

Du kan sikkert som jeg huske den klassiske båndoptager, den fra børnværelset, stuen eller på skolen.

Siden da er der jo kommet cd’er, minidisks, floppydisks, usb, mp3 og meget meget andet.

Men de danske gutter fra RIActivate har givet den nyt liv på din iPad. Den ligner, lyder og fungerer fuldstændig som jeg husker det, både med at spole, afspille i dobbelt hastighed, og at kunne bruge en tæller så du ved hvor langt du er kommet, eller hvor du startede med at optage.

Jeg så app’en første gang for mere end et år siden, men fik aldrig rigtig gjort mere ved den. Lydbøger for børn er en GRATIS app hvor der følger en historie / et bånd med, men her i uge 42 er ALLE in app køb også gratis, så det er bare at hente.

Jeg kommer sådan til at tænke på en video med et par drenge der får en gammeldags walkman i hænderne, men som ikke aner hvordan den fungerer, tjek den lige her.

Ja, utroligt ikke 🙂

Du kan hente Lydbøger til Børn via ikonet herunder. Den virker til både iPhone, iPad og iPod. Rigtig god fornøjelse.

Hent lydbøger for børn i App store her

Taget fra App store

”Lydbøger for børn” er den gode, gamle båndoptager – nu på iPhone og iPad!

Mange forældre husker båndoptageren fra deres eget børneværelse. Nu kan de nye digitale børn også opleve glæden ved at lytte til en god historie på bånd og spole frem og tilbage selv.

Uddrag fra anmeldelser af “Lydbøger for børn”:
– “Gode oplæsninger, man gider høre igen og igen”
– “Båndoptageren er spot on – selv lyden, når man smider et bånd i er rigtig”
– “Virkelig nostalgi-fin”
– “Lydbøger for børn er fedt. Både for børn og ikke mindst – forældrene”

Kom i julestemning med HC Andersens klassikere ”Grantræet”, ”Snemanden” og ”Den lille pige med svovlstikkerne”

Smid et blankt bånd i båndoptageren og optag jeres egne historier. På den måde kan børnene få en historie læst op af mor eller far når som helst

Nyd klassiske eventyr som ”Klods-Hans”, ”Kejserens nye klæder” og ”Prinsessen på ærten”

En iPad og en iPhone er et dejligt medie for børn. De kan lege, lære og finde nye udfordringer, men som forælder kan man godt blive bekymret over børnenes knækkede nakke over skærmen og de mange minutter, der hurtigt forsvinder alene i selskab med iPad’en eller en iPhone.

Det er derfor, vi har produceret ”Lydbøger for børn”. Med app’en bliver iPad’en og iPhonen en del af børnenes leg, uden at de sidder passive og duknakkede med ansigtet begravet i skærmen.

Smid et godt eventyr i ”båndoptageren”, og få ”Prinsessen på ærten” læst højt, mens I vender sofaen på hovedet og laver den om til et eventyrslot. Tag ”Lydbøger for børn” med i bilen på lange ture. Eller på restauranten, så ungerne kan hygge sig med ”Den grimme ælling”, mens mor og far nyder deres kaffe uden plagerier om, hvornår familien skal hjem.

App’en og første eventyr er gratis, og hvis I kan lide produktet, er der mulighed for at tilkøbe pakker med tre historier i samme lækre kvalitet, samt blanke optagebånd (Der er selvfølgelig børnesikring på, så børnene ikke selv kan komme til at købe noget uden at få lov af en voksen).