Night shift ipad
Apple

Snart får du denne knap på din iPhone

Apple sender snart en opdatering ud til iPad og iPhone, der giver dig adgang til at kunne sætte nat belysning på skærmen. Smart når du skal sove.

Tjekker du lige dine sociale medier, inden du skal sove, så har du stor sandsynlighed for både at have svært ved at falde i søvn og måske endda også have en urolig nattesøvn. 

Det skyldes det blå og kolde lys en mobil udsender fra skærmen, og det vil Apple komme til livs i deres næste iOS-opdatering, der skulle komme ud i februar og have én stor fornyelse – det de kalder ‘Night Shift’.

Udsender varmere farver

Ud fra billeder, der er dukket op på nettet, skulle funktionen kunne tilgåes direkte fra kontrolpanel på iPhone’s og iPad’s. Her kan man slå det til og fra på samme nemme måde vi kender fra flyfunktion, wifi, forstyr ikke m.m.

Når den nye nat funktion er slået til, viser skærmen et mere varmt lys og mere varme farver, der er blødere for øjne end koldt blåt lys, og derved slapper øjne også mere af. 

Tanken er, at man kan slå Night Shift til, når man sidder med mobilen i et mørkt lokale eller lige inden du skal sove. Så skulle lyset genere mindre og derved ikke ødelægge din nattesøvn.