Brætspil amok - jeg købte denne stak brætspil - Gode apps til børn

Brætspil amok

Kort før vinterferien fik jeg et lille flip og købte en stak nye brætspil… jeg ved ikke om det var corona kuller, da vi egentligt bare skulle være hjemme i ferien.

Vi havde for noget tid siden prøvet et spil der hedder Dixit hos nogle venner, så det røg i kurven. Det er et spil med associationer, og kan spilles af både voksne og børn.

Mexican train var også et spil vi havde prøvet en enkelt gang hos nogle venner, så det røg også med. Det er en moderne variant af domino, og meget sjovt.

Settlers fra Catan, eller bare Catan har i længe været et af vores favoritspil herhjemme, og det var blevet godt slidt, så det købte jeg også… og så røg der 2 udvidelser med så der flere muligheder i spillet – det blev Catan: Handelsmænd og Barbarer samt Catan: Søfarere.

Dertil købte jeg et spil der hedder El Dorado som har fået gode anmeldelser, et spil der hedder the mind som også har fået gode anmeldelser, partners 6 spillere (moderne version af ludo med kort i stedet for terninger) samt et spil jeg fik anbefalet af nogle venner der hedder Terraforming Mars.

WOW, gik vist lidt all in…  haha

Men til gengæld så var der til mange timers underholdning i uge 7 og der er til et godt stykke ud i fremtiden.

Jeg tænker lidt at jeg vil smide et par anmeldelser af i hvert fald Dixit og Mexican train ind her på siden for det må siges at være nogle af vores nyeste favoritspil.

Hvad er jeres favoritspil? Smid gerne en kommentar længere nede på siden.